Bjergfolk er små troldeagtige væsner. De største er ca. en meter høje, men nogle er meget mindre og rider på heste, der ikke er større end katte. Selvom bjergfolket er menneskelige af skikkelse, bliver mange ofte skræmte over deres udseende, når man kommer tæt på. De har små, kulsorte øjne, store næser og både hår og skæg gror vildt og kraftigt. Bjergfolk går i bondetøj fra 1800 tallet og bærer ofte tophuer.

Bjergfolk / trolde

Bjergfolket, Danmarks trolde, bor i store familier inde i de gamle gravhøje ude på landet. Bjergfolkets tilværelse er ikke typisk for trolde, for de passer bare deres kvæg og marker omkring højen, som bønder i 1800-tallet. På den måde ligner bjergfolket og mennesker fra samme tid hinanden meget.

Bjergfolket er dog mest aktive om natten og kan finde på at snige sig ind til menneskene i nabolaget for at rode efter mad og brugbare genstande. De kan også finde på at bortføre mennesker – eller bjergtage dem. Disse mennesker holdes fanget som tjenestefolk, hjælpere eller endda som ægtefolk. Bjergfolk kan også finde på at bytte et menneskebarn med et af deres egne – en såkaldt skifting.  Mennesker i fangenskab lider sjældent skade, men de får usynlige lænker bundet om anklerne, så de ikke stikker af. Nogle gange får de lov til at forlade hulen, hvis bjergfolket har en særlig opgave til dem, men går der for lang tid, rykker bjergfolket i de usynlige lænker og slæber dem tilbage.

Nogle mennesker slippes fri igen efter mange års tjeneste, men mange forsvinder for altid. Når et menneske kommer ud, opdager det hurtigt, at meget er forandret. Tiden inde i højen er nemlig ikke den samme som udenfor. Der kan være gået mange år hos menneskene, mens der kun er gået uger eller måneder hos bjergfolket. Familie og venner er forandrede og gråhårede, og nogle er måske døde og begravede.

Hvis bjergfolket bor nærheden, skal man følge visse regler. Relationen til bjergfolket kommer meget an på hvordan man behandler dem og deres område, for bjergfolket mener, at landskabet tilhører dem. Højen er deres og man skal helst stille en lille offergave ud til jul. Overholder man disse regler, bliver bjergfolket mere venligtsindede og vil hjælpe deres menneskenaboer til gengæld.

Bjergfolket er dygtige smede, selvom deres evner er ikke på højde med dværgene. De vil gerne hjælpe mennesker ved at reparere ødelagte redskaber eller slibe knive, leer og sakse unaturligt skarpe. Normalt bytter man sig til en handel med bjergfolket, eller også betaler man en skilling for tjenesten. Pengene ligger man sammen med det ødelagte værktøj på toppen af højen inden solen går ned. Næste morgen vil arbejdet være udført. Igennem tiden har bjergfolket samlet store rigdomme, som de gemmer i tunge kister inde i troldhøjen. Nogle gange vil bjergfolket tage alle deres skatte frem og lægge dem på toppen af højen i månelyset, men der er kastet trolddom over skattene, så mennesker kun ser døde blade eller småsten.

Ved fuldmåne og til højtider indbyder bjergfolket til fest og inviterer andre troldfolk til dans inde i højen. De har særlige vættekræfter som kan rejse hele højen på fire gloende pæle, og de tænder store lysekroner med vættelys under højen til at oplyste salen. Under festen drikker de en særlig heksebryg, som kun vætter kan tåle at drikke.

Hvis man vil se bjergfolkene, er chancen derfor størst om natten, mens de fester. Om dagen kan man i stedet lægge øret til højen og være heldig at høre bjergfolket smede, eller høre låget til skattekisten smække med en tung, dæmpet lyd.

Vættekræfter

  • Bjergfolk er formidable smede og kan reparere alt. Genstande som bjergfolk har repareret vil holde længere tid end normalt og de får nærmest magiske egenskaber.
  • Bjergfolk er meget stærke, og man har hørt historier om, at de kan kaste et fuldvoksent menneske over et kirketag.
  • Bjergfolk beskytter området omkring deres høj. De passer på både marker og dyr og derfor skal man behandle bjergfolket pænt og lader højen stå i fred.
  • Bjergfolk har evnen til at gøre sig usynlig ligesom andre vætter. Usynligheden er måske forbundet med deres tophuer. Stjæler man huen, så får man evnen til at se vætterne.
    Bjergfolk kan forvandle sig om til dyr – ofte ræve. Når man møder bjergfolk, er de derfor i forklædning.
  • Bjergfolk kan skyde troldeskud, der nogen gange ligner glødende stråler. Troldskud er ligesom hekseskud og elleskud noget der gør folk syge eller lamme.
    Bjergfolk kan skabe illusioner. De kan fortrylle deres guldskatte, så de ligner visne blade, eller ændre troldhøjens beskidte hule til at ligne prægtige sale.

Beskyttelse mod Bjergfolket

  • Er man bjergtaget, så skal man tie i tre dage og hverken spise eller drikke noget af det bjergfolket tilbyder – så slippes man fri.
  • Fremsiger man en kristen besværgelse, slynges man øjeblikkeligt ud af højen.
  • Hvis bjergfolket tilbyder noget af deres troldedrik, så skal man kaste det over skulderen. Troldedrik er ofte giftig for mennesker. Bjergfolket tilbyder ofte drikken i et fint forarbejdet sølvbæger, men det bringer uheld, hvis man stjæler det og man får bjergfolket på nakken.
  • Bjergfolk kan ikke krydse rindende vand. De er også bange for torden, fordi de frygter tordenguden Tor. Selv lyden af trommer kan få dem til at ryste, fordi de synes at det lyder som torden. De er heller ikke vilde med lyden af kirkeklokker.