Bjergfolk

Bjergfolk (Højfolk, troldfolk, troldpak, højvætter)

Bjergfolk er små troldeagtige væsner, som mange andre vætter. De største er ca. en meter høje, men nogle er meget mindre og rider på heste, der ikke er større end katte. Selvom bjergfolket er menneskelige af skikkelse, bliver mange ofte skræmte over deres udseende, når man kommer tæt på. De har små, kulsorte øjne, store næser og både hår og skæg gror vildt og kraftigt. Bjergfolk går i bondetøj fra 1800 tallet og bærer ofte tophuer.

Beskrivelse af bjergfolk

I de gamle gravhøje, der ligger spredt rundt i landskabet,  bor der nogle væsner, som kaldes bjergfolk. Det er små, lurvede væsner, der bor sammen i store familier med en masse troldebørn. Bjergfolk passer deres egne marker og kvæg i et større område omkring højen. De er mest aktive om natten, og er ikke bange for at komme på besøg hos menneskene i nabolaget, mens de sover.

Bjergfolk kan finde på at liste sig usynligt ind i menneskenes huse for at rode efter mad og brugbare genstande. De kan også finde på at bortføre mennesker - eller bjergtage dem. De bortførte mennesker bliver holdt fanget som tjenestefolk. Unge piger kan endda ende som bjergmandens menneskebrud. Bjergfolk kan også finde på at bytte et menneskebarn med deres eget - en såkaldt skifting.  Bortførte mennesker lider ikke overlast, men de får usynlige lænker bundet om ankelen. Til tider får de lov til at forlade hulen for at løbe troldenes ærinder. Det giver mennesket en kort chance for at se dagens lys og vende tilbage til civilisationen. Troldene har dog stadig fuld kontrol over dem. Folk med klarsynet kan se , at troldene rykker i de usynlige lænker, hvis der får for lang tid. Nogle mennesker bliver efter mange års tjeneste sluppet fri igen, mens andre mennesker forsvinder for altid.
Når de bjergtagne mennesker lukkes ud af højen vil de opdage, at der er gået mange år udenfor. Der kan være mange års forskel på tiden hos vætterne og hos menneskene. Slægtninge er måske for længst døde og venner og elskede er måske blevet gamle og grå. At der er forskel på tiden hos vætterne og hos menneskene ser man tit - fx. også hos ellefolket.

Relationen til bjergfolket kommer dog meget an på hvordan man behandler dem og den natur de repræsenterer. Højen skal selvfølelig have lov at stå i fred, og man skal helst stille en lille offergave ud til jul. Gør man det, bliver bjergfolket mere venligtsindede og vil yde mennesker hjælp til gengæld. De vil endda lade deres egne børn lege med menneskebørn.

De fleste troldfolk er dygtige smede, selvom deres evner er ikke på højde med dværgene. De vil gerne hjælpe mennesker i nærheden ved at reparere ødelagte redskaber eller slibe knive, leer og sakse unaturligt skarpe, så de aldrig skal slibes igen. Normalt bytter man sig til en handel med bjergfolket, eller også betaler man en skilling eller mere for tjenesten. Pengene ligger man sammen med det ødelagte værktøj på toppen af højen inden solen går ned. Næste morgen vil arbejdet være udført. Igennem tiden har bjergfolket samlet store rigdomme, som de gemmer i tunge kister inde i troldhøjen. Nogle gange vil bjergfolket tage alle deres skatte frem og lægge dem på toppen af højen i månelyst, hvor det rigtigt kan funkle. Men der er kastet trolddom over skattene så mennesker uden klarsynet kun ser døde blade.

På fuldmånenætter og til højtider indbyder bjergfolket til fest og inviterer andre troldfolk og vætter til dans inde i højen. De har særlige vættekræfter som kan rejse hele højen på fire gloende pæle, og de tænder store lysekroner med vættelys under højen til at oplyste festlighederne. Under festen drikker de en særlig heksebryg, som kun vætter kan tåle at drikke. Hvis de under festlighederne byder på en tår, bør man venligt afslå tilbuddet, da drikken er giftig for mennesker.

Hvis man vil se bjergfolkene er chancen derfor størst om natten, mens de fester. Men om dagen kan man i stedet lægge øret til højen og være heldig at høre bjergmanden smede, eller låget til skattekisten smække med en tung, dæmpet lyd.

 

Vættekræfter

✡ Bjergmanden er en formidabel smed og kan reparere alt. Genstande som bjergmanden har repareret vil holde længere tid end normalt og de får nærmest magiske egenskaber.

✡ Bjergmanden er stærk som en okse og man har hørt historier om, at han kan kaste et fuldvoksent menneske over et kirketag (og gribe det igen).

✡ Bjergfolket hjælper til med at passe på området omkring gravhøjen, de bor i.  De passer på både marker og dyr, men det forudsætter dog, at man behandler bjergfolket pænt og lader højen stå i fred.

✡ Bjergfolk har evnen til at gøre sig usynlig ligesom andre troldfolk. Usynligheden er måske forbundet med deres tophuer. Stjæler man huen, så får man evnen til at se andre vætter og troldfolk.

✡ Bjergfolk kan forvandle sig om til dyr - ofte en  ræv. Når man møder bjergfolk er de derfor i forklædning. 

✡ Bjergfolk kan skyde troldeskud,  der nogen gange ligner en glødende stråle. Troldskud er ligesom hekseskud og elleskud noget der gør folk syge, lamme og lign.

✡ Bjergfolk kan skabe illusioner. De kan fortrylle deres guldskatte så de ligner tørre blade, eller ændre troldhøjens beskidte hule til at ligne prægtige sale.

 

Beskyttelse mod Bjergfolk

✝ Er man bjergtaget, så skal man tie i tre dage og hverken spise eller drikke noget af det bjergfolket tilbyder - så slippes man fri. Fremsiger man en kristen besværgelse, slynges man øjeblikkeligt ud af højen.

✝ Hvis bjergfolket tilbyder noget af deres troldedrik, så skal man kaste det over skulderen. Troldedrik er ofte giftig for mennesker. Bjergfolket tilbyder ofte drikken i et fint forarbejdet sølvbæger, men det bringer  uheld,  hvis man stjæler det.

✝ Bjergfolk kan ikke krydse rindende vand. De er desuden bange for torden, fordi de frygter tordenguden Tor. Selv lyden af trommer kan få dem til at ryste, fordi de synes at det lyder som torden. De er heller ikke vilde med lyden af kirkeklokker.