Den vilde jæger er klædt i mørkt tøj, lange støvler og en bredskygget hat, der skygger for ansigtet. Han kommer altid ridende til hest, og følges af et kobbel bidske hunde med glødende tunger.

Den vilde jæger

Den vilde jæger viser sig på stormfulde aftener, særligt om efteråret, hvor han kommer farende hen over himlen på sin sorte ganger og med et kobbel vilde hunde på jagt efter troldfolk.

Legenden om den vilde jæger fortæller om en person med et brændende had til troldfolk. Hans had var så stort, at han afsvor Gud for i stedet at jagte alle troldfolk, til der ikke var flere tilbage. Derfor færdes han på jorden til den sidste troldkælling er skudt. Andre historier fortæller, at det er guden Odin, som i forklædning jagter trolde og jætter i vores verden. Odin skulle ifølge de nordiske sagn ofte besøge menneskenes verden, men det er kun jægeren selv, der kender den rigtige historie.

Jægeren dukker altid op når der kraftig blæst og hylende vind – særligt om efteråret. Han kommer altid ridende på sin hest og med et kobbel vilde hunde ved sin side. Hundene har gloende tunger og jægerens sorte ganger farer lige hurtigt over himlen som over jorden. Nogle gange jager han med spyd, andre gange bærer han et haglgevær. Man kan høre geværet brage inde fra skoven, når han træffer sit bytte, efterfulgt af troldkællingernes højlydte skrig.

Er man ude en stormfuld aften, møder man måske Jægeren. Han er ikke farlig, men nogle gange beder han om at man skal holde hundene, mens han følger sporene af troldpak i nærheden. De bidste hunde er kun bundet med et tyndt silkebånd, så det kræver stort mod at udføre opgaven. De nedlagte troldkællinger bliver bundet sammen ved håret og slynget over hestens ryg, hvis han da ikke spidder dem på række på sit spyd. Som belønning får man måske håndfuld guldmønter, men hvis man har gjort en særlig indsats, lader han nogle gange sin hjælper patte på en af de skudte ellekvinders bryster. Det skulle efter sigende give overnaturige kræfter.

Når jægeren kommer til et hus, vil han ofte gøre holdt. Hvis dørene på begge sider af huset står åbne, vil fare lige igennem huset og trække et kraftigt vindstød efter sig, der slår dørene i med et højt brag. Ved markskellet flyver han lige hen over lågen med vilde råb og glammende hunde.

Hvis jægeren har brug for forsyninger, banker han på døren med et par kraftige slag, der får døren til at ryste, og så forventer han at blive beværtet efter bedste evne. Til gengæld betaler han altid for ydelserne. De fleste gange betaler han med penge, men han kan finde på at bruge magi og fortrylle mønterne, så de ligner kulstykker, der måske endda er rødglødende. Det er typisk for jægeren at lege denne leg med mennesker, men pengene forvandles hurtigt tilbage igen. Har han fået en særlig god betjening, vil han kaste en velsignelse over stedet, der bringer lykke og velstand i lang tid fremover.

Vættekræfter

Jægerens hest har evnen at løbe over himmel og jord med samme fart. Intet kan stoppe ham, og han kan åbne og smække låger og leddøre med en håndbevægelse på lang afstand.

Jægeren har en særlig evne til at opsnuse og finde vætter hvor end de gemmer sig. Jægeren kan også se de usynlige vætter – selv ellefolk, der kan forvandle sig træstubbe og tåge. Han er særligt trænet i at finde ellekonerne.

Jægeren kan fremtrylle gulddukater som betaling for den hjælp han får på sine besøg. Han vil ofte fortrylle pengene så de ligner noget værdiløst. Det gør han for at teste menneskers visdom.

Jægeren kan velsigne de familier, som har været gode værter for ham. Velsignelsen bringer lykke og velstand i lang tid fremover.

Beskyttelse mod jægeren

Ser eller hører man jægeren, kan det anbefales at man lægger sig ned og beder sin Fader Vor. Det kan nemlig hænde, at man bliver ramt af vætternes forbandelser, hvis man opdager ham uden at han selv har villet det.

Man må generelt opfordres til at behandle jægeren som en god gæst hvis han kommer på visit – det lønner sig ikke at være afvisende.