Ellekonge

Elverfolket ledes af elverkonger, der hver regerer over et større område, som de vogter mod ødelæggelse og mod indtrængende fjender. De kendes derfor også som landvætter – områdets lokale beskyttere. I hedenske tider kunne landvætterne påkaldes igennem sejdmagi for at hjælpe med lokale stridigheder. Ved at rejse en nidstang (et ofret hestehoved på en stage) kunne mennesker bede om hjælp til at plage eller dræbe sine fjender.

Klintekongen på Møns Klint er en af de mest kendte ellekonger, men de findes over hele landet. De har typisk sæde i elverhøjene eller i skovens hjerte, hvor der sjældent kommer mennesker. Klintekongen derimod, lever i skjulte huler dybt inde i klinten.

Ellekongerne har hver et utal af stærkt bevæbnede krigere, der er klar til at beskytte grænserne mod alle trusler. I fredstid ligger krigerne i dvale. Så ligner de bare en samling store sten eller krogede træer, der står på rad og række.

Ved højtider, særligt omkring jul og midsommer, kan man møde ellekongen med sit følge, når han rider rundt om natten og tilser landet og sine grænser. Men han er også ude for at indsamle skatter fra områdets beboere, for beskyttelsen er ikke gratis. Derfor har mange bønder ofret høstens sidste neg til ellekongen som tak for beskyttelsen og som tak høstens udbytte.