Mosekonen er en troldkvinde, som har stor magt over jordens kræfter. Hendes udseende fortæller om hendes dybe rødder i vætteverdenen og i de glemte tider. Hun er stor, vortet og har langt hvidt hår. Mosekonen er en del af mosen og da hendes hjem ligger gemt i mosens dyb, er hendes tøj også kaget af mosedynd.

Mosekonen

Man siger at “mosekonen brygger”, når tågen lægger sig over landet. Udtrykket dækker over at mosekonen skulle brygge i sin store gryde ude på engen eller i mosen. Ingen ved med sikkerhed, hvad hun brygger i sin gryde. Måske er det troldfolkets særlige bryg, som vætterne drikker, når de fester Valborgs aften. Eller måske brygger hun på den magiske sure gæring, der får brødet til at hæve og øllet til at skumme. Når bryggen er færdig, hælder hun de gærede rester ud i mosevandet, som derfor ofte står og bobler og damper svagt.

Mosekonens magiske bryggekar er fyldt med mærkelige indgraveringer, der viser hedenske tegn og sære væsner. Det kommer op af mosens mørke vand, når hun skal brygge og sænker sig ned igen, når hun er færdig. Faktisk er hele hendes hjem skjult under mosens algefyldte vande. Hun er tæt knyttet til lygtemændene, som lokker folk ud i mosen med sære, blafrende lys og det er dem, der holder gryden i kog med deres små lygter. Mosekonen har også forbindelse til elverfolket, der ynder at danse i mosekonens tåger på engen.

Mosekonen har flere nordiske slægtninge fx Ållebjergkællingen, der fra toppen af sit bjerg på Gotland lufter sine duge. Nogle af dugene taber hun, og de driver afsted med vinden og bliver til skyer. Bjerggubben fra Norge er en anden slægtning. Når han ryster sin dundyne på toppen af bjerget, står det ud med fjer til alle sider og de bliver til sne.

Vættekræfter

  • Ingen andre end mosekonen kender opskriften på den hemmelige bryg, der får tågen til at lægge sig i tykke lag over landskabet. Hun brygger den typisk om foråret og efteråret. 

Beskyttelse mod mosekonen

  • Det er uvist hvordan man beskytter sig mod forvildelse i mosekonens tåge, men det er meget sandsynligt, at man kan vende vrangen ud på sinde klæder – samme virkemiddel som mod ellefolket.