Mosekonen er en troldkvinde, som har stor magt over jordens kræfter. Hendes udseende fortæller om hendes dybe rødder i vætteverdenen og i de glemte tider. Hun er stor, vortet og har langt hvidt hår. Mosekonen er en del af mosen og da hendes hjem ligger gemt i mosens dyb, er hendes tøj også kaget af mosedynd.

Mosekonen

Mosekonen adskiller sig lidt fra de andre væsner, idet hun tilsyneladende ikke har været en rigtig del af folketroen før i tiden. Alligevel er hun et af de bedste eksempler på folketro i dag. Man siger nemlig tit at “mosekonen brygger”, når tågen lægger sig over landet.  Udtrykket dækker over at mosekonen skulle brygge i sin store gryde ude på engen eller i mosen. Selvom dette udtryk er almindeligt brugt, så findes der ikke rigtigt andre historier om hende! 

Ingen ved med sikkerhed, hvad hun brygger i sin gryde. Måske er det troldfolkets særlige bryg, som vætterne drikker, når de fester Valborgs aften. Eller måske brygger hun på den magiske sure gæring, der får brødet til at hæve og øllet til at skumme. Når bryggen er færdig, hælder hun de gærede rester ud i mosevandet, som derfor ofte står og bobler og damper svagt.

Mosekonens magiske bryggekar er også et stort mysterium. Det siges, at gryden er fyldt med mærkelige tegn og indgraveringer, der viser hedenske tegn og sære væsner. Nogle tørvegravere fandt netop et sådan sølvkar i 1891, som nu står på Nationalmuseet.

Det siges, at hendes hjem er skjult under mosens algefyldte vande og at hun er tæt knyttet til lygtemændene, som lokker folk ud i mosen med sære, blafrende lys. Måske er det dem, der holder gryden i kog med deres små lygter. Mosekonen har sikkert også forbindelse til elverfolket, der ynder at danse i mosekonens tåger på engen.

Mosekonen har flere nordiske slægtninge fx Ållebjergkællingen der fra toppen sit bjerg på Gotland lufter sine duge. Nogle af dugene taber hun, og de driver afsted med vinden og bliver til skyer. Bjerggubben fra Norge er en anden slægtning. Når han ryster sin dundyne på toppen af bjerget, står det ud med fjer til alle sider og de bliver til sne. Herhjemme kan man også støde på fænomentet “nisseskæg” som er små totter af iskrystaller der opstår på kolde efterårsnætter og danner små, frosne “totter” på jorden.

Mosekonen er næsten en personificering af et naturfænomen : tågen.

Vættekræfter

Ingen andre end mosekonen kender opskriften på den hemmelige bryg, der får tågen til at lægge sig i tykke lag over landskabet. Hun brygger den typisk om i foråret og efteråret.

 

Beskyttelse mod mosekonen

Det er uvist hvordan man beskytter sig mod forvildelse i mosekonens tåge, men det er meget sandsynligt at man kan vende vrangen ud på sinde klæder,