Gårdboen / nissen

Gårdboen, eller nissen, er gårdens vætte og beskytter. Før i tiden boede man på landet i små, lokale samfund. Man havde ikke moderne hjælpemidler til at klare det hårde slid  og høsten kunne slå fejl. Gårdboen var derfor en beskytter, som sørgede for at alt nok skulle gå godt. De fleste steder man byggede en gård, boede der allerede en vætte på grunden. Derfor var det meget vigtigt, at spørge ham om lov inden man byggede gården – ellers kunne byggeriet blive ramt af mystiske ulykker. Det er ikke underligt, at gårdboen i de andre nordiske lande ofte kaldes en tomte, der er samme ord for nisse og gårdens grund.

Det særlige ved gårdboen er, at han gerne vil arbejde for bonden, hvis han får de rette betingelser for at bo på gården. Selvom han er en husvætte, undgår han helst direkte kontakt med beboerne og foretrækker i stedet at bo ude i stalden hos dyrene. Her bor han alene – for gårdboen stifter sjældent familie. I Norge og Sverige er gårdboen anderledes. Her bor nisserne sammen i store familier og gårdboen har også det karakteristiske lange, grå skæg ligesom bonden, mens den danske gårdbo som regel kun har skægstubbe.

Gårdboen vil gerne have betaling for sit arbejde  – men ikke penge. Til højtiderne, særligt til jul, forventer han en skålfuld sødgrød med smørklat. Til gengæld sørger han for, at dyrene i stalden har det godt og at værktøjet hænger på sin plads. Han hjælper også med høsten og de praktiske hushold på gården. Desuden beskytter han gården mod andre vætter i området – særligt andre nisser fra nabogårdene, der kunne finde på at ville “låne” korn eller redskaber. Bonden ser selvfølgelig aldrig sin usynlige hjælper. Men alle på gården ved, at gårdboen er der – og sådan har det altid været.

Hvis nogen håner gårdboen eller laver grin med at nisserne ikke findes, vil han udtænke en passende straf. Han er derfor heller ikke særligt glad for gårdens børn og unge mennesker, som endnu ikke har lært at vise den rette respekt for gårdens ældste beboer. Gårdboens straf er kontant og hård:  Han gør sig usynlig og slår, sparker, niver og irriterer. Han kan også finde på at rive dynen af den sovende eller kaste dem op i luften over tagspærene, hvis de har været særligt slemme.

Man skal ikke tage fejl af, at gårdboen er sin egen herre. Arbejdet på gården bliver udført efter hans egne regler og luner. Han nægter fx. at passe fårene, som vil træde ham over tæerne, og ofte vil han mishandle de dyr, han ikke kan lide af den ene eller anden grund. Bonden skal desuden være klar over, at stalden er gårdboens domæne, og bonden får et dask over kinden, hvis han kommer og forstyrrer i gårdboens natlige arbejde.