Ellefolk

Ellepigen ligner forfra en almindelig, køn pige. Møder man hende alene, vil hun ofte vise sig i bondekjole for at efterligne mennesker. Møder man derimode ellepigerne under ringdansen på engen vil de bære hvide klæder og lette, tågeagtige slør. Ser man elverpigen bagfra vil man opdage, at hun er falsk og hulrygget som en gamme, rådden træstamme.

Beskrivelse af ellefolk

Det nordiske elverfolk lever en tilværelse, der på mange måder spejler menneskers tilværelse på landet i gamle dage: De holder kvæg,
dyrker markerne og de fødes og dør - ligesom mennesker. Men elvernes levesteder er anderledes. De færdes dybt inde i skoven, bor i gamle
elverhøje eller ude i ellemosen. De beskytter derfor også den vilde natur, og hvis mennesker strejfer ind på elvernes områder, er de i
stor fare.

Ellepigerne er meget smukke væsner med lys hud og langt, korngyldent hår. De kunne faktisk ligne mennesker, men deres ryg er hul og rådden
som et udgået træ. Med tiden mister de ungdommens skønhed og bliver til ellekoner : gamle og grimme skabninger med lange hængebryster.

I morgengryet og skumringen kan man være heldig at se ellepigerne danse ude på engen. Under dansen vil de også synge og spille for at
lokke mennesker til. Det er meget farligt at opsøge de dansende elverpiger, for man bliver fortryllet af ringdansen, der kan vare hele
natten. Lykkes det for ellepigerne at slutte ring om en person, falder man i deres vold for evigt, men det kan også ende med at man dør.
Faren ved troldfolkenes dans og musik oplever man også hos åmanden, der spiller på sin violin og lokker folk i åen. Selvom man slipper væk
fra elverpigerne, vil man altid føle sig draget mod skoven og elverne. Man bliver aldrig sig selv igen. Nogle mennesker udvikler tungsind
eller bliver "fortumlede", småskøre og deprimerede - ”ellevilde”.

Selvom elverne levede isoleret, så har de alligevel haft meget kontakt med mennesker. Mange historier fortæller hvordan elverfolket har
lånt redskaber eller fået mad hos menneskene. De har endda opsøgt landsbyens "kloge koner" for at få hjælp ved børnefødsler og taget
mennesker med tilbage til elverhøjen. Elverne eftertrager menneskebørn og de har ofte forbyttet spædbørn med deres egne unger. Disse
forbyttede børn ligner mennesker, men er i virkeligheden skiftinge.

Trodser eller provokerer man elverfolket, vil de bruge deres evner til at ramme mennesker med forbandelser og pludselig smerte og sygdom.
En særlig form for uforklarlige smerter kaldes ligefrem for elverskud. Men de kan også nøjes med lettere straffe og lede folk på vildspor
i skovene.

Vættekræfter

✡ Elverne kan forføre mennesker med deres magiske dans og sang. Fortryllelsen kan ende med at man mister forstanden og bliver ellevild.

✡ Ellefolket kan skyde usynlige pile efter mennesker og dyr. Skuddet påfører pludselig sygdom eller smerte uden at efterlade et sår. Man kalder symptomerne for elverskud.

✡ Ellepigen kan forvandle sig om til elletræer eller elletrunter (træstubbe). Nogle gange bliver elverpigerne bare til tåge og efterlader kun en afsveden ring, der hvor de dansede på engen.

 

Beskyttelse mod ellefolk

✝ Elverfolkes forbandelser og magi kan brydes ved at støbe bly over hovedet på offeret. At støbe bly betyder at man lægger personen i sengen og hælde smeltet bly ned i en skål over personens hovede.

✝ Hvis man er blevet ellevild (ramt af ellefolkets vildfarelse), så kan man tage frakken af, rulle den sammen og bruge den som hovedpude ved roden af et spirende træ. Her skal man blive liggende i nogle minutter. Ellers kan man også vende vrangen ud på ydertøjet og tag den på igen bagvendt. Herefter kan man finde vej igen.