Gravsoen

Født af en Forbandelse

Gravsoen opstår, når en kvinde i hemmelighed begraver sit uægte barn uden for kirkegårdens hellige jord. Barnets hvileløse sjæl får efter 100 år mulighed for at vende tilbage – ikke som et menneske, men som et monstrøst væsen, hjemsøgende og hævngerrigt.

Når mørket falder på, strejfer gravsoen gennem byen, på vej mod det sted, hvor barnet ligger begravet. Dens tilstedeværelse bringer kun én ting med sig: død og ødelæggelse. Det siges dog, at forbandelsen kan hæves, hvis barnet graves op og gives en kristen begravelse. Men venter man for længe, er det for sent – og gravsoen vil aldrig finde hvile.

Dødens Skygge

Mange, der har set gravsoen, har kort efter mødt en grusom skæbne. Nogle er blevet ramt af ulykke, andre har mistet deres forstand. Selv lyden af dens klovslag kan fryse blodet til is, for den, der hører gravsoens komme, ved, at noget frygteligt vil ske.

Andre genfærd varsler også ulykke – blandt dem helhesten, der ligesom gravsoen hører til de såkaldte kirkevarer. Disse væsner blev levende begravet under kirkebyggerier for at beskytte helligdommen. Men hvor helhesten er en vogter, er gravsoen noget langt mørkere. Den er ikke født af et ritual, men af en forbandelse – og den bringer ikke beskyttelse, kun død.

Et ustoppeligt bæst

Gravsoen er mere end et varsel. Den kan også dræbe. Når den sætter i løb, er den ustoppelig, og dens skarpe, kløvede ryg er dens mest dødbringende våben. Den, der står i vejen, risikerer at blive flået op fra benene og kløvet tværs igennem. Intet kan stoppe den, når den først har sat sig i bevægelse.

Nogle fortællinger hævder, at gravsoen vogter over en skjult skat. Men hvem tør nogensinde undersøge, om det er sandt?

Når Nattemørket Kalder

Gravsoen er et varsel fra en anden verden – en skygge af en sjæl, der aldrig fik fred. Ser du den komme imod dig i natten, så bed til, at du ikke står i dens vej. For den, der først møder gravsoen, slipper sjældent væk.