Lindorme vokser hurtigt, og kan opnå enorme størrelser. De største kan omslutte en kirke syv gange eller mere. Lindorme har variere i  udseende. Nogle er bleggule, skællede og med stive røde hår;. andre er mørke og atter andre har to små ben

Lindormen

Født af døden

Dybt under jorden, hvor mørket råder, vokser et væsen af ren ondskab. Lindormen er ikke et almindeligt kryb – den er et glubsk og sagnomspundet uhyre, der kan nå en længde så enorm, at den kan slå ring om en hel kirke. Skulle den vokse sig stor nok til at bide sig selv i halen, siges det, at kirken vil styrte i grus.

Lindorme kommer til verden på en grusom og skæbnesvanger måde. Deres larver klækkes i hasselnødder, men bliver først til egentlige lindorme, når en intetanende person spiser nødden. Larven sætter sig fast i menneskets krop og vokser i det skjulte, mens den langsomt suger al kraft og fylde ud af sin vært. Først når den er stor nok, støder den så hårdt mod hjertet, at værten dør på stedet.

Men selv døden standser ikke lindormen. Efter begravelsen fortsætter den sin vækst, æder sig vej gennem liget og graver sig dybere ned i jorden. Snart begynder den at søge mod nye grave, tiltrukket af den søde stank af forrådnelse. Her gnaver den i knogler, kister og kirkekors, mens den langsomt vokser sig til en skabning, som kun få tør nævne ved navn.

Et varsel i landskabet

Lindormen viser sig sjældent ved overfladen, men dens tilstedeværelse efterlader tydelige spor. Når kirkegårdens grave begynder at synke sammen, når kvæg forsvinder sporløst fra marken, eller når græsset svides i lange, sorte striber, er det et tegn på, at en lindorm bevæger sig lige under jorden – lydløst og altid sulten.

Troldkvindernes hemmelige skat

Mens mennesker frygter lindormen, betragter troldkvinder den som en uvurderlig kilde til viden. Det siges, at ormen opsuger Jordens hemmeligheder, mens den gnaver i Jordens rødder. Derfor ønsker hekse at udvinde dens kræfter – enten ved at koge den i en bryg eller blot slikke på dens skæl. Den, der smager på lindormen, vil angiveligt få indsigt i planters skjulte egenskaber, stenens hemmeligheder og helbredelse af sygdomme.

Jordiske rester

Når en lindorm endelig dræbes, bliver dens enorme krop ofte dækket til med sten, så den danner lange stendiger i landskabet. Mange mener, at de gamle markskel i virkeligheden er gravhøje over lindorme, som for længst er gået til.

Så næste gang du ser en lav jordvold i landskabet, så tænk dig om – det kan være resterne af et monster, der engang hærgede jorden. Eller værre endnu… en lindorm, der blot venter på at vågne igen.

Vættekræfter

  • Gift og edder: Lindormens stærkeste våben er dens frygtelige gift eller edder, der brænder og ætser værre end nogen syre.
  • En knusende cirkel: Hvis lindormen vokser sig så stor, at den kan slå ring om en kirke og bide sig selv i halen, vil kirken styrte i grus.

Beskyttelse mod lindormen

At kæmpe mod en lindorm med sværd og lanse er næsten umuligt. I stedet må man ty til list og forberedelse:

  • Den mælkefødte tyr: Hvis man opflasker en tyr udelukkende på komælk i et helt år, vil den vokse sig så stærk, at den kan tage kampen op mod lindormen. Et sikkert tegn på, at tyren er klar, er hvis den med sine horn kan flække en kampesten.

  • Flammernes renselse: En anden metode er at bygge et stort bål og lokke lindormen ind i ilden. Det siges, at man kan gøre dette ved at ride foran den og narre den til at følge efter. Rytteren skal selvfølgelig være modig og få hesten til at springe igennem bålet.