Den danske gårdbo er ca. 1 meter høj og har et gammelt, furet ansigt uden skæg. Kun hans norske slægtninge gror lange, filtrede skæg, som de nyder at stryge eftertænksomt med hånden. Gårdboen bærer ofte grålige, meget slidte vadmelsklæder og rød tophue.

Gårdboen / nissen

Gårdboen, eller nissen, er gårdens vætte og beskytter. Før i tiden boede man på landet i små, lokale samfund. Man havde ikke moderne hjælpemidler til at klare det hårde slid  og høsten kunne slå fejl. Gårdboen var derfor en beskytter, som sørgede for at alt nok skulle gå godt. De fleste steder man byggede en gård, boede der allerede en vætte på grunden. Derfor var det meget vigtigt, at spørge ham om lov inden man byggede gården – ellers kunne byggeriet blive ramt af mystiske ulykker. Det er ikke underligt, at gårdboen i de andre nordiske lande ofte kaldes en tomte, der er samme ord for nisse og gårdens grund.

Det særlige ved gårdboen er, at han gerne vil arbejde for bonden, hvis han får de rette betingelser for at bo på gården. Selvom han er en husvætte, undgår han helst direkte kontakt med beboerne og foretrækker i stedet at bo ude i stalden hos dyrene. Her bor han alene – for gårdboen stifter sjældent familie. I Norge og Sverige er gårdboen anderledes. Her bor nisserne sammen i store familier og gårdboen har også det karakteristiske lange, grå skæg ligesom bonden, mens den danske gårdbo som regel kun har skægstubbe.

Gårdboen vil gerne have betaling for sit arbejde  – men ikke penge. Til højtiderne, særligt til jul, forventer han en skålfuld sødgrød med smørklat. Til gengæld sørger han for, at dyrene i stalden har det godt og at værktøjet hænger på sin plads. Han hjælper også med høsten og de praktiske hushold på gården. Desuden beskytter han gården mod andre vætter i området – særligt andre nisser fra nabogårdene, der kunne finde på at ville “låne” korn eller redskaber. Bonden ser selvfølgelig aldrig sin usynlige hjælper. Men alle på gården ved, at gårdboen er der – og sådan har det altid været.

Hvis nogen håner gårdboen eller laver grin med at nisserne ikke findes, vil han udtænke en passende straf. Han er derfor heller ikke særligt glad for gårdens børn og unge mennesker, som endnu ikke har lært at vise den rette respekt for gårdens ældste beboer. Gårdboens straf er kontant og hård:  Han gør sig usynlig og slår, sparker, niver og irriterer. Han kan også finde på at rive dynen af den sovende eller kaste dem op i luften over tagspærene, hvis de har været særligt slemme.

Man skal ikke tage fejl af, at gårdboen er sin egen herre. Arbejdet på gården bliver udført efter hans egne regler og luner. Han nægter fx. at passe fårene, som vil træde ham over tæerne, og ofte vil han mishandle de dyr, han ikke kan lide af den ene eller anden grund. Bonden skal desuden være klar over, at stalden er gårdboens domæne, og bonden får et dask over kinden, hvis han kommer og forstyrrer i gårdboens natlige arbejde.

Vættekræfter

  • Gårdboen er kendt som en hårdtarbejdende hjælper, der fejer og muger ud i laden om natten, mens alle andre sover. Han passer særligt på gårdens dyr, både i stalden og når de går ude på marken.
  • Gårdboen beskytter hele området mod andre ondsindede vætter, som han hurtigt jager væk med trusler om tæsk. Det er en fordel, at gårdboen står for dette arbejde, da vætter typisk er usynlige for mennesker og kan forvolde megen ulykke, skade og rod.
  • Siden gårdboen laver mange forskellige opgaver på gården, er hans vættestyrke særlig praktisk. Han bærer ofte store halmstakke helt alene, men bruger samtidigt vættemagi til at forklæde halmstakken som et enkelt halmstrå for at undgå opmærksomhed. I disse situationer bryder han sig særligt ikke om hånlige bemærkninger, når han prustende bærer strået ind i laden.
  • De fleste vætter har en eller anden grad af illusionsmagi. Det gælder også gårdboen, som kan tage form af gårdens forskellige dyr. Man vil derfor kunne se ham i forklædning om dagen, og han bruger gerne sin dyreskikkelse, når han driver gæk med mennesker.
  • Gårdboen kan se ind i fremtiden og spå om hvordan det vil gå de mennesker, som søger hans råd. Det kræver dog at man har et ekstraordinært godt forhold til ham og til vætterne generelt inden han vil røbe den slags. Gårdboens spådomskraft er lige så stærk som havfolkets.

 

Beskyttelse mod gårdboen

  • Den bedste beskyttelse mod nisser er at behandle dem pænt fra starten af og ellers lade dem være i fred.
  • Gårdboen bliver fornærmet, hvis man kommenterer hans klæder – og betragter det som en et brud på samarbejdet, hvis han tilbydes andre klæder.