Gårdboen / nissen

Gårdens gamle beskytter

Gårdboen, eller nissen, er gårdens vætte og beskytter. Før i tiden boede man på landet uden moderne hjælpemidler til at klare det hårde slid. Høsten kunne slå fejl, og derfor var gårdboen en vigtig beskytter, som sørgede for, at alt nok skulle gå godt. Gårdboen passede dyrene på gården og han var en  stor hjælp med det hårde slid på på marken – for på  trods af sin lille størrelse var han bomstærk og kunne let løfte en balle hø alene. 

Desuden beskyttede han gården mod andre vætter – især nisser fra nabogårdene, der kunne finde på at “låne” korn eller redskaber. Bonden så aldrig sin hjælper, for gårdboen var altid usynlig, men alle på gården vidste, at han var der. 

De fleste steder, hvor man byggede en gård, boede der allerede en vætte på grunden. Derfor var det vigtigt at spørge ham om lov, inden man begyndte byggeriet – ellers kunne det blive ramt af mystiske ulykker. At gårdboen er tæt knyttet til sit levested kender man også fra de andre nordiske lande. Her kaldes gårdboen for tomte, som er det samme ord for nisse og gårdens grund. I Danmark bor gårdboen alene, men udenfor Danmark bor tomterne ofte sammen i store familier, og her har tomtefar ofte et langt, gråt skæg ligesom bonden.

Lønnen i grød

Den danske gårdbo arbejder gerne for bonden, hvis der er de rette forhold til at bo på gården. Selvom han er en husvætte, undgår han helst direkte kontakt med beboerne og foretrækker at bo ude i stalden hos dyrene. 

Gårdboen vil gerne have betaling for sit arbejde – men ikke i penge. Til højtiderne – især jul –  forventer han en skålfuld sødgrød med en smørklat på toppen. Til gengæld sørger han for, at dyrene har det godt, og at værktøjet hænger på sin plads. Han hjælper med høsten og det daglige arbejde på gården.

Et iltert temperament

Hvis nogen gør grin med gårdboen eller påstår, at nisser ikke findes, udtænker han en passende straf. Han bryder sig især ikke om gårdens børn og unge, som endnu ikke har lært at vise respekt for gårdens ældste beboer.

Gårdboens straf er kontant og hård: Han gør sig usynlig og slår, sparker, niver og irriterer. Han kan også rive dynen af den sovende eller nive ham i tæerne. I særlige tilfælde kan han kaste en person op i luften og over tagspærene. Andre gange forvandler han sig til et af gårdens dyr og finder på unoder.

Man skal ikke tage fejl af, at gårdboen er sin egen herre. Arbejdet på gården udføres efter hans egne regler og luner. Han nægter f.eks. at passe får, fordi de træder ham over foden, og han driller dyr, han ikke kan lide.

Bonden skal desuden vide, at stalden er gårdboens domæne. Kommer han og forstyrrer vætten i sit natlige arbejde, så bliver han udsat for gårdboens mange unoder.